Kunst design

Kunst design

Kunst design og tekstil kunst fra Birgit Østergaard har til formål at skabe en unik konceptuel helhed med det formål at understrege og fremhæve smukke arkitektoniske detaljer i receptioner, lobbyer, kontorer mv. Det karakteristiske stoflige udtryk skaber tekstur og overflader, der naturligt fremhæver stram, moderne arkitektur. Større projekter gennemføres i samarbejde med kunde og arkitekt og starter med en analyse af ideer og visioner. Ifølge en artikel af Craig Elimeliah fra 2006 er design i en kommerciel forstand en fast defineret proces, der kan sammenlignes med ingeniørens. I den forstand skal succesfyldte designprojekter opfylde konkrete mål såsom komplekse, funktionelle detaljer samt farve og stil. I modsætning til kunst, som værende en grundlæggende anden metier, hvor en god kunstner formidler et budskab eller inspirere til en følelse og ikke forventes at holde sig til specifikke regler; kunstneren skaber sine egne regler. Kunst fremkalder tanker eller følelser, såsom enkelhed eller styrke, kærlighed eller smerte, der ganske enkelt formodes at flyde fra kunstnerens hånd. Ingen kunstner skal begrunde eller forklare, hvorfor et værk er udført på netop denne måde

Kunst og design

Blandt andre medier anvender Birgit Østergaard ofte tekstile teknikker til at skabe et komplekst og underspillet kunstneriske udtryk hvor tekstur og overflade er bærende elementer. Materialerne udgør et selvstændigt, fortællende element i det samlede udtryk og består som oftest af ikke-tekstile materialer såsom gummi, metal, plast, fiberoptik etc. forarbejdede med tekstile teknikker. I et historisk perspektiv har tekstil kunst løbende gennemgået en udvikling der tydeligst kom til udtryk under den industrielle revolution med indførelsen af masseproduktion af tekstiler. Modernismen introducerede adskillelsen mellem den rene kunst og kunsthåndværk - en sondring, der stadig eksisterer den dag i dag, hvor udtrykkene fiber kunst eller tekstil kunst normalt opfattes som tekstil-baserede pyntegenstande, der ikke er beregnet til praktisk brug