Profil af Birgit Østergaard

  Velkommen i vores webshop
Shoppen er etableret for at give vores kunder den bedst mulige service igennem en direkte kontakt til designeren. Vi ved mest om de produkter, som vi selv har udviklet og kan derfor yde den bedste service og vejledning. Vi producerer alting selv fra udskæring til syning, montage og forsendelse og har således et indgående kendskab til produkterne. At handle på nettet er en tillidssag, og vores vision er at etablere en personlig relation til vores kunder og derigennem kunne sætte et ansigt på vores belysningsdesigns - og dermed på brandet Birgit Østergaard.

Vores brand
Birgit Østergaard er et dansk brand med speciale i skulpturel belysning. Filosofien bag produkterne er, at mennesket er kreativt og har et medfødt behov for at bearbejde sine omgivelser. De unikke, håndlavede lamper appellerer til en interaktion mellem designer og bruger, og netop i det fællesskab skabes et moderne, foranderligt produkt. Vores kunder er designbevidste forbrugere, der selv ønsker at sætte præg på indretningen ved at tilføje  yderligere dimensioner til hjemmets belysning.

Hvor kunst of design mødes
Birgit Østergaard arbejder internationalt som tekstilkunstner og hendes omfattende materialekendskab spiller en væsentlig rolle i den løbende produktudvikling. Designs fra Birgit Østergaard har et nordisk udtryk med inspiration fra is, skyer og vand, der ses som struktur, når lyset tændes. Strejf af humor og ironi fra Birgits kunst går igen i de lysende skyer, isbjerge, floder og hovepuder. Nye produkter og andre materialer ligger konstant på tegnebrættet - altsammen med det ene formål at kunne tilbyde vores kunder det ypperste indenfor dansk belysning.

Dansk design og produktion
Al produktion foregår i Birgit Østergaard’s atelier i Aarhus. Det er også her, lamperne samles og distribueres, ligesom ordreindgang og øvrig kommunikation foregår herfra. Samling af alle arbejdsgange sikrer en høj kvalitet og færre fejl i såvel produktion som ordregang. Alt er håndarbejde og som sådan udtryk for, at det stadig er muligt at købe dansk design, produceret i Danmark til særdeles rimelige priser. www.Birgit Østergaard.dk er kommet for at blive som et stærkt bud på fremtidig belysning.