Lyskunst

Lys integreret i et kunstnerisk værk trækker udtrykket imod koncept kunst og ændrer oplevelsen af ​​både form og dimension. Birgit Østergaard undersøger effekterne af teknologiske løsninger som fiber-optik, RGB kontrollerede lysdioder, neonrør og almindelige elektriske pærer i sine installationer, skulpturer og 2-dimensionelle kunstværker. Den danske kunstner og lysdesigner bruger lys i sin kunst som understregning af konceptuelle spor samt en undersøgelse af værkets rytmiske transformationer som følge af det naturlige lys. Samspillet mellem objekt og skygge tilføjer en kompleksitet og dybde til betydningen af værket – som tilfældet er med kunst, der beskæftiger sig med tiden, kan oplevelsen af værket være forbigående og det specifikke øjeblik synes vigtigere end bevarelsen af et helhedsindtryk.
(Se alle kunstværker)

Lys i kunsten

Den officielle definition af lys kunst er kunst, hvor kunstigt lys er det vigtigste materiale. Blandt de tidligste eksperimenter med et rent lys-baserede udtryk er László Moholy-Nagy’s lys installation Light-space Modulator 1922-30. For eksperimenterende kunstnere i 1960’erne, som Dan Flavin og Bruce Nauman, fik neonlys og andre former for kunstigt lys stor betydning, fordi materialet med sin høje grad af anonymitet formår at flytte opmærksomheden fra kunstneren som person til et fokus på de rent rumlige kvaliteter. Efterhånden som teknologien udviklede sig og computerskærmen blev et almindeligt redskab i værkstederne, begyndte kunstnere for alvor at eksperimentere med lyset som kunstnerisk udtryksmiddel og yngre kunstnere følger nu andre spor og leder lyskunst i nye retninger. Avanceret lysteknologi, herunder laser, skaber stemningsfulde rumlige virkninger, hvor spændingsfeltet mellem den fysiske natur og de metafysiske rum udforskes – et udtryksmiddel, der er brugt med stor effekt af danske Elle Mie Ejdrup. Blandt betydningsfulde danske belysning kunstnere er Olafur Eliasson, Gunnar Aagaard Andersen, Thorbjørn Lausten, Astrid Krogh og Kirsten Lockenwitz.