Skulptur/Installation

Min kunstneriske praksis har til formål at opbygge en subtil fortælling ved at bruge utraditionelle, ikke-tekstile materialer i tekstile teknikker med den hensigt at udfordre den traditionelle skelnen mellem kunst og kunsthåndværk. Arbejdet er en kontinuerlig udforskning af forholdet mellem de tekniske muligheder i et givent materiale og dets objektive karakteristika og potentiale i en kunstnerisk kommunikation af en idé i form af installationer, bestillingsarbejde eller en udstilling. Mit arbejde udvikler sig fra et omfattende materiale kenskab og en mangeårige fascination af – og lyst til at afdække deres iboende skønhed og individuelle muligheder – det være sig kasserede genstande, forskellige industrielt fremstillede tekstiler eller højteknologisk lysudstyr. Materialer, form og udtryk bearbejdes med tekstile teknikker som væv, strik og flet i en kreativ, intuitiv proces.

Inspiration

Det daglige arbejde med det kunstneriske udtryk har øget min interesse for menneskets historiske, kulturelle og økonomiske stilling i et moderne multikulturelt samfund, hvor emner som vold, grådighed og mangel på accept af andre kulturer og religioner spiller en omfattende rolle. Anvendelse af højteknologisk belysningselementer i flere af mine værker udtrykker mangeartede følelser – fra rolig meditativ fordybelse til halsbrækkende fart og larmende farver. På subtil vis følger værker med lys døgnets rytme og det naturlige lys og visse værkers rytmiske pulseren kan kontrolleres af publikum der således selv indgår som en aktiv del af værket.

Tekstil kunst

Blandt andre medier udtrykker Birgit Østergaard sig ofte igennem anvendelse af tekstile teknikker og skaber herigennem et komplekst og underspillet kunstneriske udtryk. De anvendte materialer kan bestå af ikke-tekstilmaterialer, såsom gummi, metal, plast etc. De seneste finger strikkede objekter har en stærk tekstil resonans og spørgsmålsætter vores forståelse af demokratiske processer og deres historiske betydning for, hvordan vi opfatter vores individuelle muligheder og råderum. Disse værker – der stammer fra én enkelt tråd – har en flertydighed og et muligt fortolkningsrum fra skrøbelige – næsten grafiske objekter, til skulpturelle former med et stærk 3-dimensionelt udtryk.